Trial Run Ads er et appformat, der gør det muligt for en bruger at spille et spil i op til 60 sekunder ved at streame indhold fra appen, før den downloades. Den medrivende demo øger sandsynligheden for, at appen bliver installeret af en person, der nyder at spille spillet. Brugerne får en smagsprøve på spillet, før de fuldfører downloadprocessen, og appudvikleren tiltrækker brugere med de rette forudsætninger, der har valgt spillet ud fra deres oplevelse i appen.
Med Trial Run Ads får du:
- Ultramedrivende og flotte annoncer designet til spil
-
Mulighed for at spillerne kan prøve, før de downloader
Flere relevante annonceklik, appdownloads og prækvalificerede appbrugere
Cookie Jam-spillets Trial Run Ad
Bliv ultrakreativ med tilpassede mobilannoncer
Vi lancerer også en beta til interaktive mellemliggende annoncer, der er HTML5-annoncer, som tilbyder en helt tilpasset brugeroplevelse, der er skræddersyet til den enkelte annoncørs app. De giver annoncørerne kreativ frihed til at bruge HTML5 i stedet for standardskabeloner og henter dataene dynamisk. Dette format giver et stort potentiale for diversitet og er ikke kun begrænset til spilapps. Interaktive mellemliggende annoncer tilbyder en ægte tilpasset oplevelse, der kan omfatte appens værdiudsagn og de funktioner, du vil fremhæve – alt sammen designet efter din personlige brandingstrategi. Det er særligt værdifuldt for annoncører, der ønsker et større engagement blandt de brugere, der installerer appen.
Med interaktive mellemliggende annoncer får du:
- Et smukt og fleksibelt lærred, hvor annoncøren kan blive virkelig kreativ
-
Unikke testnings- og optimeringsmuligheder
Unikke muligheder for brandudvikling
Mulighed for at vise noget af appoplevelsen, før brugeren downloader
Nogle marketingmedarbejdere er allerede begyndt at udnytte disse engagerende annoncer til at generere appinstallationer. Zalora byggede en annonce som tillod brugeren at skrabe overfalden for at udforske et ekslusivt tilbud.
Zalora's interaktive mellemliggende annoncer gør det muligt for brugerne at bruge en finger til at "skrabe" overfladen af loddet på skærmen for at opdage en særlig kampagne.
Tilpasningen kan være så stor eller lille, som du ønsker – fra at tilpasse standardskabeloner til at udvikle et komplet tilpasset annoncemateriale. Marketingmedarbejderne kan også bruge deres liveappindhold til at skabe overbevisende annonceformater i realtid. Med mere kontrol over layout og interaktion kan du A/B-teste annoncemateriale og prøve forskellige opfordringer til handling for at øge konverteringerne. I stedet for bare at fortælle brugerne om din app kan du tilbyde dem en oplevelse, der er unik for din app – en oplevelse, der inspirerer dem til at ville bruge mere tid på din app.
Annoncører i detailhandlen, kan bruge interaktive mellemliggende annoncer til at vise deres nyeste produkttilbud i gallerier, fremhæve elementer i deres personlige branding og til at demonstrere værdien af deres app på en mere effektiv måde, før nogen installerer den.
Zalora har et galleri med produkter, som brugerne kan stryge
gennem i de interaktive mellemliggende annoncer.
Vi forstår, at oplevelser på mobil skal laves til mobil, og det gælder også for annoncer. Vi er hele tiden på udkig efter nye og bedre måder til at opbygge interaktive formater til små skærme.
Trial Run Ads og interaktive mellemliggende annoncer er i øjeblikket i beta og kun tilgængelige for udvalgte annoncører. Kontakt din Account Manager, hvis du er interesseret i at deltage i betaerne.
Indsendt af Sissie Hsiao, Director of Product, Display og Pasha Nahass, Product Manager, Display
Postat av Marcus Holgersson, Google AdWords