I slutningen af september lancerede vi en beta-version af det opdaterede søgeordsværktøj. Det opdaterede søgeordsværktøj er en ny, optimeret måde, hvorpå du kan identificere yderligere søgeord og tilføje dem til din konto. Vi har tidligere tilbudt to specifikke værktøjer til at udvide din søgeordsliste. Søgeordsværktøjet oprettede søgeord ud fra webadressens indhold, ord eller sætninger, som du angav i værktøjet. Det søgningsbaserede søgeordsværktøj identificerede faktiske Google-søgninger, som var relevante for din sides destinationssider – dette gav dig indsigt i søgeord, som du måske var gået glip af. Med det opdaterede søgeordsværktøj kan du nu søge efter ord eller sætninger, websteder og endda kategorier (hvor de er tilgængelige), så du modtager resultaterne fra både søgeordsværktøjet og det søgningsbaserede søgeordsværktøj på ét centralt sted.
Lanceringen af beta-versionen var starten på det, som med tiden bliver en permanent overgang fra det forrige søgeordsværktøj til den opdaterede version. I løbet af de næste par måneder vil du blive i stand til at skifte frem og tilbage mellem de to værktøjer efter behov. Vi sender en meddelelse på denne blog, når overgangsperioden er forbi, og når du kun har adgang til det opdaterede søgeordsværktøj.
I mellemtiden, efterhånden som du vænner dig til den opdaterede version, vil vi fortsat forbedre den og tilføje funktionaliteter, som vi håber du får brug for. Allerede i dag tilføjer vi en ny funktion, der gør det nemmere for dig at vurdere søgetrafik for dine søgeord.
Du kan gøre dette ved at vælge specifikke søgeord fra listen af forslag og klikke på knappen Vurder søgetrafik.
Herfra kan du vælge den annoncegruppe, som du vil tilføje søgeord til, og få vist det gennemsnitlige anslåede CPC, anslået antal klik i alt og anslået omkostning i alt for de søgeord, du valgte på det forrige skærmbillede.
Denne forbedring gør dig i stand til at se, hvordan dine søgeord kan fungere i en specifik annoncegruppe i modsætning til konteksten af en komplet søgeordsliste. Vurderinger af søgeord i konteksten af en annoncegruppe giver dig et mere præcist billede af, hvor ofte dine annoncer kan blive vist, og hvordan de kan fungere.
Det er vigtigt at bemærke, at pga. disse ændringer fjerner vi nogle kolonner, som du tidligere har været i stand til at tilføje til dine resultater fra søgeordsværktøjet: Anslået gennemsnitlig CPC, anslået CTR, anslået annonceposition, anslåede visninger, anslået antal klik i alt og anslået pris. Selvom det ikke bliver muligt at få adgang til disse kolonner i den opdaterede version, så kan du stadigvæk se de fleste af disse oplysninger i konteksten af en annoncegruppe. Og hvis du er interesseret i at få vist vurderinger af søgetrafik på søgeordsniveau, kan du gøre dette ved hjælp af det uafhængige værktøj Trafikvurdering, som også har en ny, mere intuitiv grænseflade. For at få adgang til værktøjet Trafikvurdering, skal du klikke på linket "Flere værktøjer" under afsnittet "Værktøjer" under fanen Muligheder i din konto.
Hvis du for nyligt har oprettet en Google AdWords-konto, men ønsker lidt mere hjælp med at få din annoncering til at blive mere effektiv, anbefaler vi at du ser vores online-kursus "Opbygning af en succesfuld AdWords-konto".
I kurset viser vi hvordan annoncer rangeres, hvordan du kan fortolke dine resultater og hvordan du kontrollerer om dine besøgende forvandles til kunder. Lektionen passer til alle annoncører som vil forstå Google AdWords' grundlæggende funktioner og lære hvordan man kan anvende denne viden til at opbygge en succesfuld konto.
Hvis du er interesseret i flere lektioner kan du følge med her på bloggen, hvor vi vil fremhæve andre lektioner og oplyse om hvordan de kan hjælpe dig. Desuden kan du gå ind på denne side og se alle lektionerne igennem. Hold også øje med nye lektioner som vi snart vil uploade.
Skrevet af Anna Jansson & Gorjan - Inside AdWords-teamet