Inside AdWords - Danmark
Googles officielle blog med nyheder, tips og information om AdWords
Google Partners er nu lanceret globalt – Bureauer får nu nyt badge, nye værktøjer og nye muligheder
26. november 2013
Google arbejder til stadighed på at hjælpe dig med at drage nytte af internettet. Vi glæder os derfor over at kunne præsentere den verdensomspændende lancering af
Google Partners
– en platform for professionelle der arbejder med digital markedsføring, som hjælper virksomheder og bureauer med at vokse og drive forretning sammen.
Google Partners erstatter: Agency Edge, Googles Certificeringsprogram og Engage for agencies, ved at kombinere de vigtigste fordele i ét nyt og forbedret program for bureauer og online markedsføringseksperter. Udover at skabe overskuelighed for vores partnere, så vil vi sikre højere kvalitet, ved at gøre vore partnere endnu dygtigere samt skabe større transparens, ved at anbefale de bedste bureauer.
Med Google Partners kan du:
Vinde kundeemner
: Få kontakt til potentielle kunder ved brug af
Google Partnersøgning
Blive certificeret
:
Tag certificeringseksamener (gratis) på en forbedret og mere intuitiv platform
Lære nyt og udvikle
: Opnå indsigt som er skræddersyet til dit bureau og dets specifikke behov
Få gavn af særlige tilbud
: Modtag AdWords-kuponer, som du kan bruge til at introducere kunder til AdWords
Demonstrere din troværdighed
: Skil dig ud fra fra mængden på markedet ved at opnå
Google Partner-mærket
Google Partners er ikke blot en ny platform – det er en
bedre
platform.
Derudover er det en platform som belønner dit arbejde, da den hjælper din virksomhed med at vokse. Ved at demonstrere at du mestrer de optimale løsninger, kan du opnå Google Partner-mærket – et bevis på at vi har tillid til dig, og at dine kunder kan have det samme. Vi giver dig tilpassede tips for hvert skridt af vejen, så din virksomhed kan opnå mærket, for at både du og dine kunder kan få succes. Dette er, hvad ægte partnerskab indebærer.
For at tilmelde dig Google Partners, skal du besøge
www.google.dk/partners
Indsendt af Google Partners-teamet
Introduktion til AdWords Editor 10.3
13. november 2013
Fra i dag kan du downloade den nye version af AdWords Editor. Her er et par funktioner, jeg vil
fremhæve:
●
Forbedringer til undersidelinks:
Med den nye
importindstilling
kan du
importere undersidelinks med samme tekst og forskellige webadresser. Du kan også se
godkendelsesstatus for undersidelinks og tilføje eller redigere beskrivelseslinjer for
undersidelinks.
●
Demografisk målretning:
Tilføj demografisk målretning i AdWords
, eller
opdater din nuværende målretning, ved hjælp af de nye faner Køn og Alder eller ved
hjælp af CSVimport.
●
Optimering af displaymålretning:
Aktivér eller deaktiver
optimering af
målretning
for annoncegrupper.
Og dette er kun nogle af nyhederne! Du kan læse om alle ændringerne i
produktbemærkninger til version 10.3
.
Du kan downloade version 10.3 på websitet for AdWords Editor med det samme eller
vente, til du får en automatisk meddelelse om opdatering. Du kan få flere oplysninger om,
hvordan du opgraderer, herunder hvordan du gemmer ikke-uploadede ændringer og
kommentarer, når du opgraderer, i
denne vejledning.
Der er fortsat support til de tidligere versioner af AdWords Editor i de næste fire
måneder, så du har tid til at opgradere. Hvis du vil undgå afbrydelser i din brug af AdWords
Editor, skal du opgradere inden den 7. marts 2014.
Indsendt af Geoff Menegay, AdWords Editor Product Manager
Vigtige ændringer af vilkår og betingelser for AdWords
12. november 2013
Nedenstående ændringer gælder for annoncører i Europa, Mellemøsten og Afrika
Hvis du bruger AdWords, har du accepteret vores vilkår og betingelser. Disse er vigtige, da de udgør en fælles referenceramme på vigtige områder såsom politik, annullering, betaling, løsning på tvister og ansvar.
Takket være de store fremskridt inden for vores annonceplatforme og den globale vækst er vi nødt til at foretage et par ændringer, så vi er helt opdaterede. Vi lancerer derfor et nyt sæt vilkår og betingelser til mange af vores AdWords-kunder i Europa, Mellemøsten og Afrika.
Nyheder
Én af de primære ændringer, du kan se i de opdaterede vilkår, er, at de rummer nye annonceringsprodukter og -tjenester. For eksempel kan vi nu i visse situationer tilbyde visning af tredjepartsannoncer, hvorfor du vil få vist bestemmelser om, hvordan vi løser tvister vedrørende annoncevisning. De øvrige ændringer omfatter opdaterede links til vores politikker og større konsistens i vores annonceringsvilkår globalt set.
Vigtigt! Du skal foretage en handling
Du skal læse og acceptere de nye vilkår og betingelser inden for 45 dage. Hvis du ikke accepterer dem inden for 45 dage, sættes din annoncevisning muligvis på pause, indtil du har læst og accepteret dem.
Du kan læse og acceptere de nye vilkår og betingelser ved at logge ind på din konto på
https://adwords.google.dk.
Du videresendes automatisk til en side med de opdaterede vilkår og betingelser. Du skal derefter markere, at du accepterer de nye vilkår og betingelser.
Får du ikke vist de nye vilkår, når du logger ind på din konto?
Bare rolig! Hvis du ikke får vist de nye vilkår, når du logger ind på din konto, skal du ikke foretage dig yderligere på nuværende tidspunkt. Vi opdaterer ikke de nye vilkår for alle annoncører på én gang, så opdateringen sker muligvis på et senere tidspunkt for dig. Det kan også være, at dine vilkår allerede er blevet accepteret af en person eller en anden enhed, du har givet tilladelse til at handle på dine vegne (f.eks. et annonceringsbureau eller en person, du har udpeget til at være økonomisk ansvarlig for dine konti).
Flere oplysninger
Vi opfordrer dig til at læse de opdaterede vilkår grundigt igennem. Du finder flere oplysninger om denne ændring af vores vilkår og betingelser samt en komplet liste over de lande og områder, hvor disse ændringer gælder, i
Hjælp til AdWords
.
Indsendt af Mark Martel, Google Annoncer-teamet
En bedre købsoplevelse for Danmark
7. november 2013
Hver dag benytter internettets brugere Google til at finde frem til butikker, hvor de kan foretage deres indkøb. Vi har arbejdet hårdt på at forbedre købsoplevelsen i
Danmark,
og er glade for at kunne fortælle, at brugerne nu vil se produktannoncer, når de foretager købsrelaterede søgninger
på
Google.
dk
. Produktlisteannoncer er relevante annoncer, som inkluderer produktoplysninger direkte i annoncen – herunder produktbillede, pris og butikkens navn.
Hvordan kan jeg se produktlisteannoncerne?
Produktlisteannoncer bliver vist på
Google.
dk,
når en søgning har et kommercielt formål, og når der er tilstrækkeligt mange relevante produkter, som passer til brugerens forespørgsel.
Produktlisteannoncer får betegnelsen "Sponsoreret", og får som udgangspunkt plads til højre på søgeresultatsiden – ovenover tekstannoncerne.
Hvis en bruger f.eks. søger efter
"
løbesko
",
kan der blive vist produktannoncer som disse:
Her er nogle af de vigtigste egenskaber ved produktisteannoncer:
Mere kvalificeret trafik:
Med produktlisteannoncer ser brugerne de produkter, du tilbyder, før de overhovedet når frem til dit website. Det giver flere klik, trafik af bedre kvalitet og et forøget afkast på dine søgeannoncer.
Større rækkevidde:
Der kan vises mere end én produktlisteannonce for en given kundesøgning og hvis det er relevant, kan der også blive vist både en produktannonce og en almindelig tekstannonce på samme tid.
Nemt og enkelt at styre:
Med produktmålretning behøver du ikke at bruge søgeord. Dine produktannoncer matches med de mest relevante søgninger ud fra oplysninger, som du angiver i din
Merchant Center
-konto.
Du kan komme i gang med produktlisteannoncer ved at gå til
Hjælp
eller få flere oplysninger på vores
website
.
Vi ser frem til at opbygge en bedre købsoplevelse for forbrugerne i tæt samarbejde med butikkerne. Produktlisteannoncer er endnu et skridt fremad på vejen til at levere teknologi, værktøjer og trafik, der støtter den danske detailhandel.
Indlæg indsendt af Santiago Andrigo, Product Manager, Google Shopping
Vælg en ny og mere effektiv kampagnetype for at skaffe kunder på Søge- og Displaynetværket
5. november 2013
Folk vil altid gerne have nyttige oplysninger på det rigtige tidspunkt – uanset om det er, når de søger efter et produkt ved hjælp af søgeord, eller når de læser meget relevant indhold på websites ud over søgning. Fra og med i dag tilbyder vi annoncører en ny måde at nå ud til folk, når de besøger Google og websites på hele internettet:
Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket
.
Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket
udvider dine kampagners rækkevidde til Google Displaynetværket (GDN). GDN når ud til 90 % af det globale online publikum (comScore, september 2013) og omfatter 2 millioner udgiverwebsites. Det er let at opgradere eksisterende søgekampagner til
Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket
. Ved at gennemgå et par trin, og uden ekstra administration, kan du få måske 15 % flere kunder* ved at vise annoncer på de rigtige tidspunkter under søgning og på tværs af internettet.
Hvordan adskiller dette sig fra den gamle kampagnetype?
Udover at udvide rækkevidden for søgekampagner giver denne nye kampagnetype bedre resultater på Displaynetværket i sammenligning med den gamle kampagnetype, Søge- og Displaynetværket.
Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket
anvender forbedrede signaler og metoder til at forudsige, hvor og hvornår dine annoncer med stor sandsynlighed er mest effektive, og der er en højere målestok for, hvornår de skal vises. Det betyder, at dine annoncer sandsynligvis vises til et mindre antal potentielle kunder, som med større sandsynlighed er interesseret i det, du har at tilbyde. I sammenligning med den gamle kampagnetype viser indledende test, at annoncører gennemsnitligt oplever en 35 % højere klikfrekvens og 35 % lavere omkostninger pr. kundekøb på Display-delen af kampagner, der benytter Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket.*
Hvornår er det en fordel at bruge den nye kampagnetype
Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket
?
Hvis du kører
Kun Søgenetværket-kampagner
, bør du overveje at afprøve denne nye kampagnetype for at få yderligere trafik af høj kvalitet uden behov for ekstra administration. Når du aktiverer
Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket
, vil dine søgeannoncer være kvalificeret til visning på både Google og sider med relevante søgeord på hele internettet. Størstedelen af din kampagne vil stadig køre via Søgenetværket, men med et boost af højeffektive placeringer på Displaynetværket.
Hvis du kører en eksisterende
Søge- og Displaynetværket-kampagne
, bør du overveje at skifte til Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket for at opnå bedre investeringsafkast.
Hvis du i øjeblikket kører separate kampagner på Søgenetværket og Displaynetværket, anbefaler vi at bibeholde dem adskilt af hensyn til fleksibilitet ved budgivning, budgettering og målretning.
Opgradering til Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket
Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket
er nu den bedste mulighed for annoncører, der viser annoncer på tværs af Søge- og Displaynetværket inden for en enkelt kampagne.
Så i løbet af de kommende uger fjerner vi den nuværende kampagnetype
Søge- og Displaynetværket
fra AdWords-grænsefladen, og vi opfordrer annoncører til at skifte eksisterende kampagner over til
Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket
.
Vi har oprettet et hurtigt workflow i AdWords-grænsefladen, der gør det let at skifte over. Du kan også finde trin-for-trin-anvisninger i AdWords Hjælp.
Få flere oplysninger her.
Indsendt af Ahmad Anvari, Product Manager
*Baseret på indledende testresultater kan en kunde gennemsnitligt opleve 35% højere klikfrekvens og 35% CPA på Display-delen af de nye
Søgenetværk med udvalg fra Displaynetværket
-kampagner. Baseret på indledende testresultater kan en annoncør desuden gennemsnitligt opleve en stigning på 10-15 % i konverteringer sammenlignet med
Kun Søgenetværket
-kampagner. Effektivitet for den enkelte kampagne kan variere.
Forbedring af annoncerangeringsformel for at vise mere relevante annonceudvidelser og -formater
25. september 2013
Når kunderne bruger Google til at udføre research og købe varer, er de interesseret i at få de mest relevante og nyttige resultater.
Annonceudvidelser
hjælper til med at give potentielle kunder flere oplysninger og flere muligheder for at reagere. De kan for eksempel
ringe til dit virksomhedsnummer
,
se din virksomhedsplacering
på et kort eller vælge en endnu mere relevant destinationsside, som du promoverer via
undersidelinks
. Annonceudvidelser forbedrer typisk klikfrekvensen og kampagnens samlede effektivitet, fordi de gør annoncer mere nyttige.
I dag annoncerer vi forbedringer af AdWords-auktionen, som giver os mulighed for gennemgående at vise mere relevante annonceudvidelser og -formater.
Forbedringer af annoncerangering
Vores
system til bestilling af annoncer
på søgeresultatsider anvender en beregning, som kaldes
annoncerangering
. Annoncerangering er indtil nu blevet beregnet ved hjælp af maks. CPC-bud og
kvalitetsresultat
. Med denne opdatering medregner annoncerangering også en tredje komponent: den forventede effekt af dine
annonceudvidelser og -formater
. Desuden har vi øget annoncerangeringens vigtighed for, om din annonce er kvalificeret til at blive vist med udvidelser og formater.
Her er nogle flere oplysninger om og konsekvenser af disse ændringer:
●
Annonceudvidelser og -formater
kan nu have betydning for din annonces position på søgeresultatsiden. Hvis to konkurrerende annoncer har samme bud og kvalitet, vises annoncen med den største forventede effekt fra udvidelser som regel på en højere annonceposition end den anden.
●
Da annoncerangering nu er vigtigere for, om din annonce vises med udvidelser og formater, skal du muligvis øge dit kvalitetsresultat eller bud eller begge dele for at få vist udvidelser og formater.
●
I hver auktion viser vi generelt din mest effektive og nyttige kombination af udvidelser og formater blandt de kvalificerede. Så der er ingen grund til at gætte på, hvilke udvidelser, som forbedrer din klikfrekvens mest.
●
Du kan muligvis se lavere eller højere gennemsnitlige CPC'er i din konto. Du kan se lavere CPC'er, hvis dine udvidelser og formater er meget relevante, og vi forventer en stor positiv indvirkning på effektiviteten i forhold til de øvrige konkurrenter i auktionen. I andre tilfælde kan du få vist højere CPC'er på grund af en forbedret annonceposition eller øget konkurrence fra andre annoncer med
●
I øjeblikket påvirker denne opdatering kun søgeannoncer, som vises på Google Søgning.
Vi har opdateret vores artikler i Hjælp om emnerne
annonceudvidelser
, og
hvordan vi rangerer annoncer
for at afspejle disse vigtige ændringer.
Anbefalinger til brug af udvidelser
Udvidelser gør dine annoncer mere nyttige og kan forbedre din kampagnes effektivitet. Du bør derfor tilføje udvidelser, som giver mening for din virksomhedstype og dine kampagnemål. Med disse forbedringer af annoncerangering vil vores systemer gøre endnu mere for automatisk at vise udvidelser i de kontekster, hvor de er mest fordelagtige.
Forestil dig f.eks., at en person i den indre by søger på en mobiltelefon efter "autoværksted". I dette eksempel vil brugeren være mest tilbøjelig til at reagere på din annonce, hvis vedkommende kan klikke for at ringe til et telefonnummer eller trykke på et link for at få rutevejledning til at aflægge et besøg. Vi kan derfor vise en kombination af opkalds- og adresseudvidelser med din mobilsøgningsannonce.
Forestil dig nu, at en person i forstæderne brugte sin bærbare computer til at søge efter "autoværksted". Lad os sige, at din annonce har fået den tredje annonceposition over de organiske resultater i denne auktion. Vi kunne så vise din sælgerbedømmelse og dine undersidelink, da det er den mest effektive og nyttige kombination af udvidelser, som kan vises med din annonce i netop denne auktion og annonceposition.
Vi er altid på udkig efter nye muligheder for at gøre annoncerne mere relevante i forhold til brugerens hensigt og kontekst. Efter måneders test er vi overbeviste om, at disse ændringer af annoncerangering hjælper med til at opnå dette mål ved mere konsekvent at vise kunderne den mest nyttige kombination af udvidelser og formater.
Indsendt af Chris Roat, softwareingeniør.
Publiceret af Caroline Ta, Google AdWords Danmark
Analysér og optimer din effektivitet på Google Søgning med den nye rapport "Betalt og organisk"
6. september 2013
Det er et af vores mål at give dig værktøjer, der kan give dig større indsigt i, hvordan personer, der søger på Google, får forbindelse til din virksomhed. Det er årsagen til, at vi tilbyder rapporter såsom
Søgeoversigt
i Google Analytics,
Søgeforespørgsler
i Webmasterværktøjer samt
rapporten Søgeudtryk
og
rapporter for annoncevisningsandel
i AdWords.
Vi præsenterer i dag det nyeste skud på stammen, nemlig
rapporten Betalt og organisk
i AdWords, som er en ny rapport, der kan hjælpe dig med at analysere og optimere din effektivitet på Google Søgning. Indtil nu har de fleste rapporter vist effektiviteten for betalt og organisk trafik hver for sig uden at give oplysninger om brugeradfærden, når de to overlappede. Den nye rapport, "Betalt og organisk", er den første rapport, der giver dig mulighed for at se og sammenligne din effektivitet ved en forespørgsel, når enten en af dine annoncer, en af dine organiske fortegnelser eller begge dele vises på søgeresultatsiden.
(Eksempel på rapporten "Betalt og organisk")
Her er
nogle måder, hvorpå du kan bruge rapporten "Betalt og organisk" til at måle og optimere din effektivitet på Google Søgning:
●
Opdag søgeord, du ikke har brugt tidligere
. Brug rapporten til at finde frem til nye søgeord, der eventuelt kan føjes til dine AdWords-konti, ved at se efter forespørgsler, hvor din virksomhed kun vises ved organisk søgning uden tilknyttede annoncer.
●
Optimer din visning ved forespørgsler af stor værdi.
Brug rapporten til at forbedre din visning i betalte resultater og overvåge dine forespørgsler af stor værdi for organiske resultater.
●
Mål ændringer i større perspektiv.
Når du tester forbedringer af dit website eller AdWords-ændringer af bud, budgetter eller søgeord, kan du nemmere rapportere om effekten for hhv. den betalte trafik, den organiske trafik og den kombinerede trafik.
IMPAQT
, som er et digitalt markedsføringsbureau med speciale i at hjælpe kunderne med deres betalte og organiske søgemaskinemarkedsføring, har følgende kommentar efter betatest af rapporten:
Rapporten "Betalt og organisk" har været et meget værdifuldt værktøj, når det drejer sig om at forstå interaktionen mellem betalt og organisk søgning og den overordnede synergieffekt, når de to former for søgning arbejder sammen. For en af vores kunders vigtigste varemærkespecifikke forespørgsler konstaterede vi en stigning i klikfrekvensen på 18 %, når betalt og organisk blev brugt sammen i stedet for kun den organiske fortegnelse.
Kom godt i gang
For at komme i gang skal du linke din AdWords-konto til en konto i Webmasterværktøjer. For at kunne linke skal du være
bekræftet ejer
af dit website i Webmasterværktøjer, eller også skal en bekræftet ejer give dig adgang – det er nemt at anmode om adgang fra AdWords. Selvom du ikke køber annoncer, kan du stadig udnytte fordelene ved de organiske rapporteringsfunktioner på forespørgselsniveau, som du finder i denne rapport.
I
Hjælp
kan du finde en udførlig vejledning i, hvordan du opsætter linket og får adgang til rapporten.
Vi håber, at den nye rapport "Betalt og organisk" både sparer dig tid og hjælper dig med at effektivisere administrationen af begge typer søgetrafik for din virksomhed.
Af Dan Friedman, Product Manager, AdWords
Postet af Caroline Ta, Google AdWords Danmark
Etiketter
adresseudvidelser
ads nordics
AdSense
Adwords
AdWords arrangementer
AdWords Denmark
AdWords Editor
adwords eksperimenter
AdWords Express
AdWords for nybegyndere
adwords kundematch
Adwords mange ændringer
AdWords Meddelelser
adwords mobil
adwords mobile
adwords målretning
adwords next
Adwords omfattende ændringer
adwords opdateringer
Adwords store ændringer
AdWords til video
AdWords-målgruppeindsigt
Analyse
Analytics
Android
Android-appinstallationer
annonceformater
annonceopdateringer
Annoncer med produktinformation
Annoncer med produktinformationer
Annoncerangering
annonceudvidelser
annoncører
annoncørerne
appbilleder
appinstallation
Apps
automatisk budgivning
automatiske budstrategier
Avanceret
begrænset budgivning
black friday
Bliv Mobil-indlæg
Blog opdateringer
budgivning
budjustering
Call
career
Christmas
consumer barometer
CPA
CPC
CPM-kampagner
customer match
delt samling
Demografiske oplysninger
Devialet
displaymålretning
Displaynetværk
Dynamisk remarketing
dynamiske remarketingannoncer
Editor
Effektivitets-metrics
eksponeringer
enhed
filtreringen efter produktgruppe
forbedrede kampagner
frekvensbegrænsning
GDN
geografisk målretning
Gmail-annoncer
Google AdWords
Google Analytics
Google Analytics Premium
Google Displaynetværket
Google Engage
google forbrugerundersøgelse
Google Maps
Google Merchant Center
Google My Business
Google Partners
Google Places
Google play
Google Shopping
Google-viderestillingsnumre
Google+
Hangout
Hjælp til AdWords
html 5 annoncer
Indholdsnetværket
infoudvidelser
Introduktionsvideo
jobs
kampagne eksperiment
kampagneeffektiviteten
karriere
kladder
klikandel
konverteringer
Konverteringsbud-metric
Konverteringsestimater
konverteringsestimaterne i budsimulatoren
konverteringssporing
Kundematch
kundematch shopping
Kvalitetsresultat
Livestreamet
Managerkonti
MCC
Meddelelser
micro-moments
mobil
mobil shopping
mobil ux
Mobilannoncering
mobilbudjustering
mobile app
mobile ux
mobilsite
målgrupper
målopdateringer
målretning
Nybegyndere
nye funktioner
opdateringer
opdateringer mobil
opkaldsannoncer
opkaldsudvidelser
opkaldsuvidelser
opkaldsværdien
oplysninger
optimer bud
Optimerede
Optimering
Organisk søgning
premier partner
Product Listing Ads
produktgrupper
Produktlisteannoncer
Rapporter og analyse
Rapportering
rapportering og analyse
Rapportering og Analytics
rapporteringsmuligheder
Relaterede produkter
remarketing
remarketing for shopping
remarketingtag
Reporting and Analytics
Ressourcer
sales
salg
Shipping
simulatoren til mobilbudjustering
sitelinks
sjove oplysning
Søgeannoncer
søgenetværket
søgetendenser
think with google
Tips
tjeklister til julesæsonen
TrueView
udvidede annonceenhed
Ugens AdWords-politik
Ugens mikro-øjeblik
Ugens Policy
Ugens sjove oplysning
Ugens video
Ugens videotips
Universelle Appkampagner
Updates
Video
videokampagner
Værktøjer
Webmasters
Websiteopkaldskonverteringer
YouTube
Arkiv
2018
mar.
2017
nov.
sep.
jul.
jun.
maj
mar.
feb.
2016
dec.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
jan.
2015
dec.
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
2014
dec.
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
2013
nov.
sep.
apr.
mar.
feb.
2012
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
jan.
2011
dec.
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
jan.
2010
dec.
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
jan.
2009
dec.
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
jan.
2008
dec.
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
Feed
Følg via e-mail
Follow @adwords
Follow
More from Adwords
Contact AdWords Support
Connect with Community Experts
Search AdWords Help Center
Google Partners