Der er flere oplysninger om disse opdateringer
her, og endelig er der oplysninger for annoncører om, hvordan de kan overholde vores politikker. Her er et hurtigt overblik:
- Vi har nu tilføjet flere specifikke eksempler på annoncøradfærd, der typisk forbindes med arbitrage (websites der udelukkende eller i overvejende grad er beregnet til at vise annoncer).
- Vi forklarer nu endnu tydeligere, hvordan annoncørerne skal være helt transparente i deres annoncer, når de beskriver oplevelsen på deres destinationssider.
- Vi har strammet reglerne om brugen af søgeordsindsættelse i annoncer.
- Vi har foretaget ændringer af AdWords-politikken om softwareprincipper for at sikre, at brugerne får relevante og vigtige oplysninger, inden de downloader software på deres computere og at softwaren ikke er skadelig eller besværlig at afinstallere.
Internettet og hele dets system af annoncører, udgivere og brugere udvikler sig hastigt. Over tid udvikles praksisser, der kan give brugerne negative oplevelser. Endelig bliver visse aktører stadigt mere sofistikerede i deres bestræbelser på at omgå vores politikker. De aktuelle ændringer giver en klarere vejledning for alle, og de strammer op på reglerne og den nødvendige håndhævelse, så online-annonceringsøkosystemet til stadighed vil være klart, konsistent og nyttigt for forbrugerne. Disse reviderede politikker og den strengere håndhævelse vil give alle en mere sikker og tillidsfuld oplevelse online.
Indsendt af Mansi Goel, Global Advertising Policy Lead
Publiceret af Christopher Brixen, Inside AdWords