Dette er det tredje og sidste indlæg i vores serie om, hvordan du kan udvide din virksomhed internationalt. Lad os se på, hvordan Katrina, vores fiktive møbelfabrikant fra de tidligere artikler, følger sit mål om international ekspansion.
Efter at have fået klaret alle de praktiske krav, er Katrina nu klar til at starte på sine internationale AdWords-kampagner. Ud fra data fra Søgeindsigt vælger hun først at oprette en kampagne, der er målrettet mod Tyskland. Afhængigt af resultaterne vil hun også målrette mod Holland. Katrina går ind i AdWords og klikker på knappen "+ Ny kampagne". Derefter vælger hun "Tysk" under "Geografiske områder og sprog". Det er muligt at vælge mere end et sprog, men vi vil anbefale kun at vælge ét pr. kampagne. Du kan have et højt kvalitetsresultat, når du opretter en produktspecifik annoncegruppe. Hvis du føjer søgeord på forskellige sprog til en annoncegruppe, bliver den mere heterogen , og det vil give et lavere kvalitetsresultat. Så et godt råd er at holde sig til ét sprog pr. kampagne.
Til den tyske kampagne vil Katrina finde alle relevante søgeord til "designermøbler". Men hvor finder hun en omfattende søgeordsliste? Først går hun ind i Google Oversætterkit for at få fat i en oversættelse af den nuværende finske kampagne. Her kan du se, hvordan du kan oversætte din eksisterende kampagne til andre sprog.
Men Katrina vil ikke bare have en oversættelse af alle de finske søgeord, for så vil hun ikke få de specifikke søgeord med til det tyske marked. For at finde tysk-specifikke søgeord benytter Katrina sig af Søgeordsværktøj med sprog- og placeringsindstillingerne ændret til Tyskland.
Katrina har nu fået en tysk kampagne med oversatte søgeord og annoncetekster, og hun har tilføjet søgeord ved hjælp af Søgeordsværktøj. Du kunne eventuelt få en professionel tysk oversætter til at gennemgå og rette kampagnen til. Katrina vil sikre sig, at oversættelserne er korrekte, og at de oversatte udtryk er normalt brugte i Tyskland. Katrina går derefter i gang med Trafikvurdering for at finde relevante CPC-bud til det tyske marked.
To uger senere vil Katrina forbedre effektiviteten af sin tyske kampagne ved at tilføje nye søgeord fra fanen Muligheder i AdWords-kontoen. Søgeordsidéerne i fanen Muligheder genereres af automatiserede værktøjer baseret på Googles søgedata. Ved at analysere søgedata, der er relateret til kampagner, kan systemet ofte finde nye søgeord, der er relevante for dine annoncer, og som ikke aktuelt findes i din konto. Katrina vælger relevante søgeord fra fanen Muligheder og føjer dem til kampagnen. Men hun følger stadigvæk med i effektiviteten. På baggrund af den vellykkede tyske kampagne er Katrina nu ivrig for at udvide virksomheden til endnu flere markeder, så hun starter med at udvide med en hollandsk kampagne!
Skrevet af Hile Cremers - Inside AdWords-teamet