Hvad kan du så gøre for at sikre dig, at du får mest muligt ud af julehandlen? Her er et par gode tip til, hvordan du kan få dig og din AdWords-annoncering i julehumør.
- Opret nye annoncegrupper til at markedføre produkter op til jul
- Find frem til populære søgninger, som genererer konverteringer til dit websted og tilføj dem til din søgeordsliste. Ved hjælp af det søgningsbaserede søgeordsværktøj og Søgeindsigt kan du finde frem til de populære søgninger og føje dem til din søgeordsliste i din juleannoncering. Du kan også forhindre, at annoncen vises ved irrelevante søgninger ved at tilføje negative søgeord.
- Tilpas annonceteksterne til julesæsonen ved at tilføje søgeord relateret til jul.
- Udnyt skabelonerne designet specielt til jul til dine displayannoncer.
- Vi anbefaler, at du regelmæssigt kører følgende rapporter i tiden op til jul: Effektivitet af placering og søgeord: Overvåg hvilke søgeord, der giver konverteringer. Kampagneeffektivitet: Viser hvilken kampagne, der giver den bedste indtjening. Rapporten Søgninger: Find og tilføj nye søgeord og negative søgeord ved at se, hvilke søgninger der genererer klik på din annonce. Placeringseffektivitet: Med denne rapport undersøger du, hvor dine annoncer bliver vist, og hvad der virker godt i forhold til indholdsnetværket.
Er du ikke helt sikker på, hvad du skal gøre hvornår? Så er der her en smart lille tidslinje, som du kan bruge til din planlægning af din juleannoncering...
Oktober:- Klargør dine julesøgeord og juleannoncer til dine søgekampagner sammen med dine strategiske negative søgeord.
- Sørg for, at alle dine produkter er dækket, så du opnår maksimal trafik.
- Tilføj sætninger og søgeord, der opfordrer til handling og køb (rabat, tilbud, gratis produkter/forsendelse mv.)
- Når alle dine julekampagner er klar, er det nu tid til at aktivere dem. Forbrugerne ændrer nemlig nu adfærd fra at være aktivt søgende efter juleprodukter til faktisk at købe.
Starten af november:- Planlæg i god tid og afsæt tilstrækkeligt budget til at klare den pludselige trafikstigning.
- Vær også forberedt på at øge maksimum CPC'er, da auktionsaktiviteten stiger på dette tidspunkt.
Midten af december:- Når vi kommer tættere på jul, bør du rette dine annoncetekster til, så endelige leveringsfrister og garantier (som f.eks. "Gratis levering" eller "Levering dagen efter") fremgår tydeligt, og desuden hvad der ellers er af juleudsalg eller julerabatter
Jul og efter jul:- Hold dine kampagner kørende i løbet af juledagene, da den travleste dag online sidste år var 2. juledag. Når du er nået forbi den sidste leveringsdato, kan du begynde at fokusere på udsalget, der ofte starter juleaften og i dagene herefter.
Januar:- Vær klar til at udnytte trafikstigningen bedst muligt i forbindelse med januarudsalget.
Skrevet af Mia - Inside AdWords-teamet