Inside AdWords - Danmark
Googles officielle blog med nyheder, tips og information om AdWords
AdWords-annonceformaternes ABC
30. november 2009
De fleste starter med at bruge AdWords og programmets effektive standardannonceformat: tekstannoncen. Men der er mange flere
annonceformater
end bare tekstannoncer i AdWords. Afhængigt af formålet med din annoncering ville det være meget fornuftigt også at benytte nogle af de andre annonceformater. I dagens indlæg introducerer vi kort disse andre annonceformater for dig.
Billedannoncer
Med billedannoncer kan du udbrede dit annoncebudskab på en farverig måde. Disse annoncer kan være statiske eller animerede, og de er effektive til at fange kundernes opmærksomhed på
Googles Indholdsnetværk
. Du behøver heller ikke være bekymret for overeksponering af din annonce takket være
frekvensstyring
.
Hvis du ikke synes, du er god nok til at designe billedannoncer, kan du læse vores optimeringsvejledning til displayannoncer, hvor du finder nyttige råd, eller du kan prøve
AdWords Displayannonceværktøj
. Dette enkle værktøj giver dig mulighed for at få en personlig, animeret billedannonce i gang i løbet af blot et par minutter. Du kan endda tilføje dit eget logo til den. Du kan vælge mellem mere end 150 skabeloner. Her kan du finde
alle svarene om billedannoncer
og kravene til størrelse og format.
Videoannoncer
Videoannoncer byder på fantastiske muligheder for at udbrede et mangesidet budskab og få fat i dine potentielle kunder. Der er to forskellige formater:
–
Klik for at afspille-videoannoncer
kan vare lige fra et par sekunder og op til to minutter. Hvis du ikke føler dig helt sikker på, hvordan en videoannonce skal se ud, kan du se
vores vejledning i klik for at afspille-videoannoncer
, hvor du finder nyttige tip og eksempler. Hvis du hellere straks vil uploade din videoannonce, skal du blot vælge kategorien "video" i
displayannonceværktøjet
og tilpasse din foretrukne skabelon.
– YouTube-sponsorerede videoer giver dig mulighed for at trække besøgende hen til dit nuværende videoindhold på YouTube. Som normalt vælger du de relevante søgeord i AdWords. Når nogen så søger på YouTube efter et af disse søgeord, vil din annonce blive vist i højre side som en sponsoreret video. I betragtning af, at YouTube nu er den andenstørste søgemaskine i verden, er det en fantastisk måde at nå ud til flere kunder på.
Mobilannoncer
Hvis du har en
mobilversion af din webside
, er
mobiltekstannoncer
perfekt for dig. Uanset hvornår din målgruppe søger på Google eller surfer på internettet med deres mobilenhed, kan du få fat i dem og opnå trafik til dit websted. I Storbritannien, Canada og USA kan dine kunder ved hjælp af funktionen
Klik for at ringe
få forbindelse til din virksomhed med blot et enkelt klik.
Desuden er
mobilbilledannoncer tilgængelige i mange lande
, herunder en række EU-lande. De fungerer som almindelige billedannoncer, men annonceformatet er tilpasset
mobilstandarder
. Her findes en
oversigt over krav til størrelse og format for mobilbilledannoncer
.
Skrevet af Tobias & Mia -
Inside AdWords-teamet
Hvad man kan gøre med AdWords Editor. Del 2: Funktioner
27. november 2009
I dag vil vi se på en række avancerede funktioner, som ikke findes i onlinegrænsefladen. Hvis du er en avanceret AdWords-bruger, og du vil have adgang til disse funktioner, får du her et værktøj, du kan bruge:
AdWords Editor
.
Inden vi går i gang med nogle af de mest populære funktioner, skal vi se på AdWords Editor-grænsefladen. Med trænavigation til venstre og fanerne med kampagner, annoncetekster, søgeord mv. i midten er den struktureret på samme måde som onlinegrænsefladen. Den nye grænseflade var faktisk designet med baggrund i AdWords Editor. Redigering af udvalgte elementer finder sted i det nederste felt. Andre funktioner, som f.eks. import/eksport af csv filer, overskrivning/tilknytning af tekst i udvalgte elementer eller søgning på søgeordsdubletter, aktiveres via menulinjen øverst.
"Hvordan kan jeg flytte min annoncegruppe til en anden kampagne?"
Der er mange tilfælde, hvor det kan være en fordel at flytte eller kopiere elementer i din AdWords-konto, f.eks. når du vil strukturere din kampagne bedre ved at oprette separate annoncegrupper til forskellige produkter eller konfigurere en ny kampagne til at annoncere i et andet land. Med AdWords Editor kan du
kopiere eller flytte alle elementer i din konto fra søgeord og annoncer til hele kampagner
. Du kan også
kopiere eller flytte elementer i mellem konti
.
"Jeg vil gerne føje kommentarer til mine ændringer"
Kommentarer er en stor hjælp som personlige noter eller som forklaringer til andre brugere, der arbejder på en konto. Du kan tilføje kommentarer på alle niveauer i kontoen, der vil blive markeret med et knappenålsikon ud for det element, der har relation til din kommentar. Du kan læse den ved at køre musen henover.
Læs mere om kommentarer
.
"Jeg vil gerne kunne se/redigere mere end 100 søgeord ad gangen".
AdWords Editor er beregnet til administration af større konti. I modsætning til onlinegrænsefladen er der ingen begrænsninger på omfanget af dine redigeringer, ud over selve AdWords-kontobegrænsningerne. Du kan foretage ændringer på flere måder:
Ved enkle ændringer, som f.eks. CPC-bud for søgeord, kan du vælge
alle elementerne og foretage de ønskede ændringer på en gang
. Du sparer tid ved at benytte tastaturgenveje.
Vil du foretage avancerede ændringer, som f.eks. redigering af udvalgte dele af annoncetekster, indstilling af bud til bestemte kriterier eller tilknytning af sporingsvariabler til dine webadresser, kan du benytte de avancerede redigeringsmuligheder for tekster, webadresser og bud. Besøg
Hjælp til AdWords Editor for at få flere oplysninger om de forskellige værktøjer til redigering
.
"Jeg vil gerne uploade eller downloade CSV-filer i mine kampagner"
Oprettelse eller implementering af csv-filer i dine AdWords-kontodata er en valgmulighed i import-/eksportmenuen. Med forskellige funktioner, som f.eks. kontobackup, kan du få de kontodata, du ønsker og i det format, du ønsker.
Få flere oplysninger om de forskellige import-/eksportfunktioner.
Skrevet af Lissi & Mia, Inside AdWords-teamet
Opret dine egne højtidstematiserede billedannoncer med vores gratis Displayannonceværktøj
20. november 2009
I et tidligere
indlæg
introducerede vi for nylig Googles gratis Displayannonceværktøj, der hjælper dig med at oprette dine egne billedannoncer på få minutter og kan profilere din virksomhed på relevante websteder på Googles Indholdsnetværk.
Julesæsonen er på vej, og onlinevirksomheder og detailhandlere er på udkig efter måder at få mest muligt ud af denne mulighed for at øge deres indtjening. Du kan nu drage fordel af dette, og nå ud til flere potentielle kunder, ved at oprette relevante julesæsonrelaterede billedannoncer gratis med Displayannonceværktøjet i din AdWords-konto.
Som du kan se af nedenstående grafik fra
Google Søgeindsigt
, er der nu flere og flere, der søger på et ord som Julegaver.
Det er nu, du bør oprette displayannoncer, så du får mest muligt ud af din juleannoncering og salg.
Du kan få flere oplysninger om oprettelse og visning af displayannoncer ved at besøge selvstudiet
Display Ads 101
eller i artiklen på vores Hjælpecenter
her
.
Kom godt i gang med din juleannoncere i dag!
Skrevet af Mia -
Inside AdWords-teamet
Opdaterede versioner af søgeords- og placeringsværktøjerne - nu i beta
20. november 2009
Med afsæt i de forbedringer vi har foretaget i AdWords i løbet af det seneste år, har vi for nylig frigivet betaversioner af de opdaterede søgeords- og placeringsværktøjer.
Vi har bibeholdt kernefunktionaliteten i værktøjerne, men tilføjet nogle nye funktioner, som vi håber på vil gøre dem mere brugbare for dig.
Opdateret søgeordsværktøj (beta)
Denne nye version af søgeordsværktøjet kombinerer funktionaliteten i søgeordsværktøjet og det søgningsbaserede søgeordsværktøj. Det betyder, at du nu får idéer til søgeord ud fra søgeord, som du angiver, dit webstedsindhold og brugersøgninger - alt sammen på ét sted. En anden nyhed er muligheden for at søge efter søgeord, websted/webadresse eller begge dele på samme tid i stedet for at skulle udføre disse søgninger hver for sig. Derudover vil du kunne se alle søgeordstyper for et søgeord på samme tid for at hjælpe dig med at sammenligne statistikker for hver søgeordstype. Når du er færdig med din endelige søgeordsliste, kan du hente alle søgeordsresultater ned i tabellen eller blot vælge nogle få søgeord ud.
Opdateret placeringsværktøj (beta)
Ligesom med det opdaterede søgeordsværktøj kan du nu bruge det opdaterede placeringsværktøj til at søge efter placeringer efter søgeord, websted/webadresse eller begge dele. Du kan f.eks. søge efter placeringer, der kun er på youtube.com, som også er videoplaceringer. Under Avancerede indstillinger kan du også filtrere placeringer yderligere efter land eller sprog, visninger pr. dag, inkluderede annoncestørrelser (de størrelser, indholdsudgiveren tilbyder på de placeringer, der tilbydes) og demografiske indstillinger.
Det opdaterede søgeordsværktøj er tilgængeligt via et link i det nuværende søgeordsværktøj. Du får adgang til det opdaterede placeringsværktøj ved at gå til fanen Muligheder og klikke på muligheden "Flere værktøjer" i panelet Værktøjer. Der vil du kunne se et link til det opdaterede placeringsværktøj.
Vi begynder at udsende disse link i løbet af de kommende uger. Hvis du ser disse link i din konto, vil vi opfordre dig til at afprøve de nye versioner af disse værktøjer.
Skrevet af Alexandra & Mia -
Inside AdWords-teamet
Hvad man kan gøre med AdWords Editor. Del 1: Indledning
19. november 2009
I de seneste måneder har vi talt meget om den nye AdWords-grænseflade. Vi har lagt mærke til nogle generelle spørgsmål og forespørgsler fra jer, som f.eks.:
"Jeg har en stor konto. Det tager alt for lang tid at navigere mellem fanerne i onlinegrænsefladen".
"Jeg vil gerne kunne se og redigere mere end 100 søgeord ad gangen".
"Hvordan flytter jeg min annoncegruppe til en anden kampagne eller min kampagne til en anden konto?"
"Jeg vil gerne kunne tilføje kommentarer til mine ændringer".
Lyder det bekendt? Har du nogensinde tænkt over, hvordan du kunne gøre navigationen hurtigere og foretage ændringer i dine kampagner på en mere effektiv måde? Hvis det er tilfældet, så har vi godt nyt til dig: onlinegrænsefladen er ikke din eneste mulighed for at få adgang til dine kampagner og administrere din konto. Til ovennævnte opgaver anbefaler vi AdWords Editor.
Hvad er AdWords Editor, og hvordan virker det?
AdWords Editor
er et gratis program til Windows og Mac, som du kan installere på din computer. I starten af en session downloader du din konto eller de kampagner, som du vil arbejde på. Derefter foretager du alle ændringerne i AdWords Editor offline. Først når du er færdig, behøver du at være online igen for at uploade dine ændringer til AdWords-systemet. Programmet er struktureret på samme måde som den nye onlinegrænseflade, så det er nemt at finde rundt i.
Hvorfor bør jeg bruge AdWords Editor?
Hurtigere navigation: Når du arbejder offline, kan du navigere og arbejde meget hurtigere end i onlinegrænsefladen, da der ikke er nogen ventetid for navigering mellem de forskellige niveauer og elementer i din konto.
Effektiv administration af større konti: Hvis du har mange kampagner og store søgeordslister – f.eks. fordi du annoncerer for et stort produktudvalg, eller fordi du er et bureau – vil AdWords Editor være et godt værktøj for dig. Det giver dig flere muligheder for at administrere din konto og foretage ændringer på en større gruppe elementer på én gang ved hjælp af masseredigering.
Udførelse af komplicerede administrationsopgaver: Editoren indeholder flere avancerede administrationsmuligheder end onlinegrænsefladen, som f.eks. avancerede funktioner til søgning/erstatning, søgning af søgeordsdubletter eller sortering af søgeord.
Hvad er de vigtigste funktioner i AdWords Editor?
– Arbejde offline på din Mac eller pc
– Gemme og navigere i mere end en konto
– Foretage hurtige og grundlæggende ændringer
– Udføre avancerede søgninger og redigeringer
– Tilføje kommentarer til dine ændringer
– Sortere og vise effektivitetsstatistik
– Kopiere eller flytte elementer mellem kampagner, annoncegrupper og konti
– Eksportere et øjebliksbillede af din konto til arkivering eller deling
– Importere et arkiv eller dele en fil og få vist de foreslåede ændringer.
I vores opfølgende indlæg i næste uge vil vi komme nærmere ind på de vigtigste funktioner.
Hvor kan jeg finde flere oplysninger?
Se vores
AdWords Editor pdf-guide
Læs mere om
funktionerne i AdWords Editor
Udskriv siden AdWords Editor Quick Reference til
Windows
og til
Mac
.
Skrevet af Mia -
Inside AdWords-teamet
Nye videoer på vores YouTube-kanal
13. november 2009
På vores
danske YouTube-kanal
finder du flere
korte og brugbare instruktionsvideoer
, der på en nem og enkel måde hjælper dig med at håndtere og navigere rundt i din AdWords-konto.
Se videoerne og gå derefter til AdWords for at løse dine problemer direkte i din konto. I vores tre nye videoer viser vi....
Hvordan du nemt og enkelt kontrollerer dine
udestående betalinger
direkte i din konto
Hvordan du
gennemgår dine afviste annoncer
Hvordan du bruger
Annonceeksempelværktøjet
, som du kan bruge til at teste, hvordan dine annoncer bliver vist og på hvilke placeringer, uden at det bliver registreret som ekstra visninger.
På YouTube-kanalen kan du også søge blandt vores mange andre videoer, der giver dig tips til din kontohåndtering og til en bedre annoncering med AdWords.
Skrevet af Mia -
Inside AdWords-teamet
Hvorfor kan jeg ikke se min annonce? Kontroller dit budget!
11. november 2009
Hvordan påvirker mit budget visningen af min annonce?
Som du allerede ved, vælger du selv dit budget, når du annoncerer med Google AdWords. Om din annonce bliver vist eller ej, afhænger i høj grad af dit budget.
Vi kan bruge det følgende eksempel til at vise hvordan: Annoncøren Paul er kunstner og bor i Amsterdam. Han har sat et
dagligt budget
på 20 kroner for sin annonce for kunstkurser. Men hans annonce er meget populær, så der bliver klikket meget på den. Hans annonce stopper med at blive vist tidligt på dagen, fordi grænsen for hans daglige budget hurtigt er nået. Paul kan nu vælge at forøge det daglige budget eller at optimere sine søgeord. Jo mere specifikke og skræddersyede Pauls søgeord er, desto lavere bliver hans
CPC
. Dette kan betyde, at hans annonce kunne blive vist oftere, og at han kunne få flere klik for det samme daglige budget. Paul belønnes dermed økonomisk for at vælge relevante søgeord.
Hvis du har brug for inspiration til, hvilke søgeord, du skal føje til din søgeordsliste, kan du benytte vores smarte
Søgeordsværktøj
.
Hvad skal jeg gøre med mit CPC-bud?
Mange annoncører forsøger i første omgang at sætte deres maksimum CPC-bud så lavt som muligt og opdager derefter, at deres annonce ikke bliver vist. Paul forsøger eksempelvis også at sælge sine malerier og annoncerer for dette ved hjælp af AdWords. Paul har indtastet nogle søgeord med en CPC på 2 kroner, som f.eks. "kunst sælges", "landskabsmalerier" og "Amsterdam".
For Paul ser søgeordet "Amsterdam" ud til at være relevant, da han jo arbejder i Amsterdam. Men hvis en internetbruger søger på ordet Amsterdam, er brugeren sandsynligvis ude efter oplysninger om byen og ikke Pauls kunsthandel. Søgeordet "Amsterdam" er desuden meget generelt for en mængde andre annoncører, der konkurrerer i auktionen. Derfor vil en CPC på 2 kroner for søgeordet "Amsterdam" ikke vise Pauls annonce. Du kan få flere oplysninger om, hvordan dit maksimum CPC-bud påvirker din annonce, ved at læse siden
AdWords-indstillinger
.
Hvilke betalingsrelaterede problemer kunne der være?
Det er ofte tilfældet, at din annonce ikke bliver vist på grund af betalingsrelaterede problemer, så husk at kontrollere, om dine indbetalinger er korrekte, hvis din annonce ikke bliver vist. Det kan du gøre ved at gå til siden
Faktureringsoversigt
under fanen Min konto. Vi vil nedenfor gennemgå et par almindelige betalingsrelaterede problemer.
Kontroller om du stadig har forudbetalt budget!
Hvis din annonce ikke bliver vist, vil der stå, at din kampagne er standset, hvilket normalt betyder, at din forudbetalingssaldo er 0 kroner. I dette tilfælde skal du foretage en ny indbetaling, for at din annonce kan blive vist igen.
Annoncører, der benytter bankoverførsel, skal være opmærksom på, at det kan tage op til 5-10 hverdage, inden det overførte beløb er registreret på din konto. Hvis beløbet er trukket fra og endnu ikke fremgår af faktureringsoversigten efter to uger, bør I kontakte os gennem Hjælpecenteret.
Kontroller dine kreditkortbetalinger!
Hvis din annonce ikke bliver vist, kan det skyldes, at den udestående saldo ikke kunne debiteres på dit kreditkort. Din kreditgrænse er muligvis nået eller dit kreditkort er muligvis udløbet. Vi kan som oftest ikke se, hvorfor en betaling er blevet afvist, så vi vil anbefale dig, at du kontakter din kreditkortudsteder eller din bank direkte for at finde årsagen.
I de fleste tilfælde kan du hurtigt løse problemet ved at klikke på knappen "Prøv igen" på siden "Rediger faktureringsindstillinger". Her kan du også indtaste opdaterede kreditkortoplysninger, eller du kan angive et
backupkreditkort
.
Indsendt af Mia, Chantel & Jantien, Inside AdWords-teamet
Opret billedannoncer med et juletema
5. november 2009
Nu kan nemt oprette billedannoncer med et julemotiv direkte i din AdWordskonto. Med vores værktøj "Display AdBuilder", også kaldet Displayannonceværktøjet, kan du oprette stemningsfulde juleannoncer for dine produkter, som siden vises på vores brede indholdsnetværk. Nedenfor ser du to eksempler på vores skabeloner.
Disse skabeloner anvender nye knapper og baggrunde af høj kvalitet, som giver din annonce den helt rette julefølelse. Du sætter ganske enkelt dit eget billede og din egen tekst ind i den skabelon som passer til dit budskab. I videoen nedenfor viser vi hvordan du opretter dine egne annoncer i din AdWords konto, ved at benytte Displayannonceværktøjet. For at oprette nye billedannoncer, klikker du på 'Annonce' fanen i din konto, klik på 'Ny annonce' og vælg 'Displayannonceværktøjet' i menuen.
Skrevet af Karin & Mikael -
Inside AdWords-teamet
Annoncewebstedlink: øger valgmuligheder og relevans i søgeannoncer
4. november 2009
Som en del af vores løbende forpligtelse til at hjælpe vores brugere med at finde de oplysninger de søger online, er vi glade for at kunne annoncere lanceringen af Annoncewebstedlink.
Annoncewebstedlink er en ny AdWords-funktion, der gør det muligt for dig at forøge værdien af dine eksisterende AdWords-annoncer ved at tilbyde yderligere link til indhold, som er dybt integreret i dine sider. I stedet for at sende alle brugere til den samme destinationsside, vil Annoncewebstedlink vise op til 4 yderligere destinationswebadresser på din søgebaserede tekstannonce, som brugerne kan vælge mellem. Ved at give brugerne flere valgmuligheder, kan du oprette omfattende og endnu mere relevante annoncer, som forbedrer værdien af dit varemærkeudtryk og andre målrettede nøgleord.
Adskillige valgmuligheder for link, gør det nemmere at dirigere brugerne til det integrerede indhold på dine sider, som peger på specifik information på dit websted, som f.eks. gaveregistreringer, særlige tilbud, ferie eller promovering af arrangementer, og butiksvejvisere. Annoncewebstedlink gør det også muligt for dine kunder at få hurtigere adgang til den information, som er vigtig for dem, og som hjælper dem med at finde det, de søger efter, mens du leder dem dybere ind i købsprocessen for konverteringer.
Mens Annoncewebstedlink er tilgængelig for alle annoncører, vil valgmuligheden for at opsætte Annoncewebstedlink kun vises for annoncører, hvis annoncer lever op til en bestemt høj kvalitetstærskel.
Hvis din konto kvalificerer dig til at køre denne funktion, vil du finde valgmuligheden for at opsætte Annoncewebstedlink i fanen for kampagneindstillinger. Den vil blive vist som "Vis yderligere link til mit websted" under sektionen "Annonceudvidelser".
Du kan få flere oplysninger om Annoncewebstedlink, ved at læse vores oftest
stillede spørgsmål
!
Skrevet af Mikael -
Inside AdWords-teamet
Hvorfor kan jeg ikke se min annonce? Kontroller dit kvalitetsresultat!
2. november 2009
AdWords bruger
kvalitetsresultatet
fra søgeordene til at sikre, at kun de mest relevante annoncer bliver vist for brugere på Google og Google-netværket. I dette indlæg vil vi forklare, hvordan kvalitetsresultatet af dit søgeord kan afgøre, om din annonce bliver vist eller ej, og vi vil give tip om, hvordan du kan forbedre dit kvalitetsresultat og dermed din annonceplacering.
Hvad menes der egentlig med kvalitetsresultat?
Kvalitetsresultatet er en dynamisk variabel, som beregnes til de enkelte søgeord. Det er en kombination af en række faktorer og måler, hvor relevante dit søgeord er for din annoncetekst og for en brugers søgestreng.
Kvaliteten af din destinationsside
indgår ligeledes i beregningerne.
Et kvalitetsresultat beregnes hver gang, dit søgeord matcher en søgeforespørgsel. Dette resultat bestemmer også delvist, om et søgeord er kvalificeret til at deltage i den annonceauktion, der forekommer, når en bruger angiver en søgestreng og hvor højt annoncen vil blive placeret. Overordnet gælder det, at jo højere dit kvalitetsresultat er, jo lavere bliver dine omkostninger, og jo bedre bliver din annonceposition.
Hvordan kan jeg kontrollere mit kvalitetsresultat?
Hvis du vil sikre dig, at dine annoncer og søgeord klarer sig godt, anbefaler vi, at du regelmæssigt kontrollerer deres kvalitetsresultat. Det er vigtigt at fjerne dyre søgeord med lav effektivitet, så du kan bruge dit annonceringsbudget så effektivt som muligt. Du kan let kontrollere kvalitetsresultatet for hvert enkelt af dine søgeord i din konto på følgende måde:
Log ind på din AdWords-konto på https://adwords.google.dk.
Klik på fanen Kampagne.
Klik på en annoncegruppe.
Vælg Søgeord.
Ud for søgeordet kan du klikke på boblen i kolonnen Status.
Hvordan fungerer kvalitetsresultat?
Ofte tror annoncører, at deres annonce ikke bliver vist, fordi de ikke kan se annoncen på den første side. Men husk, at hvis systemet har vurderet dit kvalitetsresultat til at være relativt lavt, vil din annonce muligvis stadigvæk blive vist på side 2 eller 3 osv.
Eksempel: Piet er professionel tulipanavler. Han sælger udelukkende tulipaner og tulipanløg. Hvis Piet ville føje ordet blomst til sine søgeord, ville kvaliteten af søgeordene være ret lav. En tulipan er selvfølgelig en blomst, men søgeordet er ikke specifikt nok i forhold til, hvad Piet sælger. Søgeord som 'tulipaner sælges', 'tulipanløg', 'tulipanbuketter' og 'pink tulipan' er derimod meget relevante for Piets forretning, og kvalitetsresultatet ville være højt. På den måde ville annoncen have en god chance for at blive vist på første side, og derfor ville Piet sælge flere tulipanbuketter og løg.
Her får du et par tip, der kan hjælpe dig i gang!
Hvis din annonce ikke bliver vist eller din annonceplacering ikke er høj nok på grund af et lavt kvalitetsresultat, kan du følge denne anvisning for at forbedre dit kvalitetsresultat:
Brug specifikke søgeord, der består af flere ord, i stedet for enkeltstående og/eller generelle søgeord. Brug f.eks. 'bed and breakfast Odense' (specifikt) i stedet for 'bed and breakfast' (meget generelt).
Opret nye annoncegrupper med dine målrettede søgeord i annonceteksten. Når din annonce indeholder ord, der anvendes i brugernes søgning, vil disse ord blive vist med fed i din annonce. Dette gælder både annoncens overskrift og brødtekst og den annoncerede webadresse. Brugerne er meget mere tilbøjelige til at klikke på den type annoncer, fordi de er lettere at få øje på.
Brug beskrivende og præcis annoncetekst for at fremhæve annoncens relevans. Det er også en god ide at bruge det, vi ville kalde 'action-sprog', som f.eks. 'Ring nu!', 'Kontakt os' osv.
Se det næste indlæg om, hvorfor din annonce ikke bliver vist, og om budgetrelaterede problemer.
Skrevet
af Mikael, Chantel & Jantien, Inside AdWords-teamet
Etiketter
adresseudvidelser
ads nordics
AdSense
Adwords
AdWords arrangementer
AdWords Denmark
AdWords Editor
adwords eksperimenter
AdWords Express
AdWords for nybegyndere
adwords kundematch
Adwords mange ændringer
AdWords Meddelelser
adwords mobil
adwords mobile
adwords målretning
adwords next
Adwords omfattende ændringer
adwords opdateringer
Adwords store ændringer
AdWords til video
AdWords-målgruppeindsigt
Analyse
Analytics
Android
Android-appinstallationer
annonceformater
annonceopdateringer
Annoncer med produktinformation
Annoncer med produktinformationer
Annoncerangering
annonceudvidelser
annoncører
annoncørerne
appbilleder
appinstallation
Apps
automatisk budgivning
automatiske budstrategier
Avanceret
begrænset budgivning
black friday
Bliv Mobil-indlæg
Blog opdateringer
budgivning
budjustering
Call
career
Christmas
consumer barometer
CPA
CPC
CPM-kampagner
customer match
delt samling
Demografiske oplysninger
Devialet
displaymålretning
Displaynetværk
Dynamisk remarketing
dynamiske remarketingannoncer
Editor
Effektivitets-metrics
eksponeringer
enhed
filtreringen efter produktgruppe
forbedrede kampagner
frekvensbegrænsning
GDN
geografisk målretning
Gmail-annoncer
Google AdWords
Google Analytics
Google Analytics Premium
Google Displaynetværket
Google Engage
google forbrugerundersøgelse
Google Maps
Google Merchant Center
Google My Business
Google Partners
Google Places
Google play
Google Shopping
Google-viderestillingsnumre
Google+
Hangout
Hjælp til AdWords
html 5 annoncer
Indholdsnetværket
infoudvidelser
Introduktionsvideo
jobs
kampagne eksperiment
kampagneeffektiviteten
karriere
kladder
klikandel
konverteringer
Konverteringsbud-metric
Konverteringsestimater
konverteringsestimaterne i budsimulatoren
konverteringssporing
Kundematch
kundematch shopping
Kvalitetsresultat
Livestreamet
Managerkonti
MCC
Meddelelser
micro-moments
mobil
mobil shopping
mobil ux
Mobilannoncering
mobilbudjustering
mobile app
mobile ux
mobilsite
målgrupper
målopdateringer
målretning
Nybegyndere
nye funktioner
opdateringer
opdateringer mobil
opkaldsannoncer
opkaldsudvidelser
opkaldsuvidelser
opkaldsværdien
oplysninger
optimer bud
Optimerede
Optimering
Organisk søgning
premier partner
Product Listing Ads
produktgrupper
Produktlisteannoncer
Rapporter og analyse
Rapportering
rapportering og analyse
Rapportering og Analytics
rapporteringsmuligheder
Relaterede produkter
remarketing
remarketing for shopping
remarketingtag
Reporting and Analytics
Ressourcer
sales
salg
Shipping
simulatoren til mobilbudjustering
sitelinks
sjove oplysning
Søgeannoncer
søgenetværket
søgetendenser
think with google
Tips
tjeklister til julesæsonen
TrueView
udvidede annonceenhed
Ugens AdWords-politik
Ugens mikro-øjeblik
Ugens Policy
Ugens sjove oplysning
Ugens video
Ugens videotips
Universelle Appkampagner
Updates
Video
videokampagner
Værktøjer
Webmasters
Websiteopkaldskonverteringer
YouTube
Arkiv
2018
mar.
2017
nov.
sep.
jul.
jun.
maj
mar.
feb.
2016
dec.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
jan.
2015
dec.
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
2014
dec.
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
2013
nov.
sep.
apr.
mar.
feb.
2012
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
jan.
2011
dec.
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
jan.
2010
dec.
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
jan.
2009
dec.
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
jan.
2008
dec.
nov.
okt.
sep.
aug.
jul.
jun.
maj
apr.
mar.
feb.
Feed
Følg via e-mail
Follow @adwords
Follow
More from Adwords
Contact AdWords Support
Connect with Community Experts
Search AdWords Help Center
Google Partners